Kontrafon

Ny 7" rockvinyl fra Kontrafon!

23/10/2015

Ventetiden har været lang, men nu er der endelig en ny plade på gaden fra Kontrafon!
Det drejer sig om en svedig 7" split mellem de to københavnske rockbands Demon Head og Alucarda

Vinylen kan bestilles via vores a href="http://kontrafon.bandcamp.com/"_blank">webshop

Deamon Head & Alucarda

Guldplade for "Rundt"

08/11/2014

Vi er mega stolte af at have fået en vaske ægte guldplade for 'Rundt' med Raske Penge og Klumben!
Guldpladen har vi fået, fordi sangen er blevet streamet mere en 900.000 gange.
Det er selvfølgelig mega dejligt - særligt når man tænker på, at sangen hele tiden har ligget til gratis download her på hjemmesiden :-)
Den kan stadig downloades i både .mp3 og .wav under 'Downloads'

Til gengæld er vinylen er for længst udsolgt, og vores stil er jo at holde vinylerne i et meget begrænset oplag.
Man kan dog stadig købe flere af vores andre vinyler, der endnu ikke er udsolgt. Se mere i vores 'Webshop'
Alle pengene går ubeskåret til at lave flere vinyler - vi arbejder stadig non-profit DIY!

Kontrafon vinder Guld


Kontrafon i dvale?

15/08/2014

Der har været lidt stille fra vores side i 2014, som ikke har budt på nogen nye vinyler (endnu).
Betyder det så, at vi er ved at falde af på den? Heldigvis ikke :-).
Selvom vi har haft travlt med andre projekter og livet i al almindelighed, så er der også nyt på vej fra Kontrafon.

Som sædvanlig vil vi ikke ud med for meget for tidligt - men vi kan i hvert fald afsløre, at vi bevæger os i nye musikalske genrer.

Mens man så venter på, at vi sender nye plader på gaden, kan man f.eks. vælge at surfe lidt på vores webshop og overveje, om ikke man skal købe en Music Over Money-vinyl, en t-shirt eller andet godt - pengene går ubeskåret til nye projekter. Vi arbejder stadig non-profit og DIY!

Kærlighed herfra

Music Over Money klar til download!

20/10/2013

Så er alle numrene fra Music Over Money-vinylen klar til gratis download.
De kan downloades i .mp3 eller .wav her!

Hvis man gerne vil have fingrene i den fysiske plade, er det stadig muligt at anskaffe sig et eksemplar i vores webshop.

Rigtig god lytter!

Teaservideo for festen!

08/10/2013

På lørdag holder vi KÆMPE releasefest for Music Over Money-vinylen på Bolsjefabrikken, Ragnhildgade.
Det bliver en blanding af undergrundsklub, familiefest, og dommedags-efterårs-nedsmeltning = gang i den!.

Entré 25 kr, mega billig bar, udsmykning af Laila, overraskelser og livemusik hele natten

Tjek teaser-videoen for festen, som vi netop har lagt ud:


Releasefest og ny sej musikvideo

26/09/2013

Releasefesten for Music Over Money-vinylen begynder at nærme sig med hastige skridt.
Den 12. oktober inviterer vi til kæmpe fest på Bolsjefabrikken, Ragnhildgade, hvor næsten alle kunstnerne fra pladen spiller live!

Det koster 25 kr. at komme ind, og der bliver billig bar med både drinks og øl.
Hvis man har sig en Facebook-profil, kan man klikke sig ind på eventet HER.

Vil man gerne have en forsmag på pladen, så kan man allerede få det nu!
De seje drenge fra Tudsegammelt har nemlig fået lavet en musikvideo i samarbejde med Den Skandinaviske Designhøjskole.
Sangen hedder "Y-kromosom", og den er en af de 11 sange på pladen. Tjek videoen her:



Forudbestil Music Over Money-vinylen!

13/09/2013

Nu kan man forudbestille Music Over Money-vinylen!.
Kun på www.kontrafon.bandcamp.com og www.runforcover.dk.
Pladen udkommer den 12.oktober!
Udgives i 2x500 eksemplarer (samme musik, forskelligt cover)
Begge covers er gate--fold!

NB: Vi sætter kun et begrænset antal til salg i forsalg

Musikvideo med Inouwee - første smuglyt på vinylen

10/09/2013

Så er første musikvideo fra Music Over Money-vinylen klar!
Det er den seje, danske electro-duo Inouwee med sangen "One Hand One Heart".
Det er første smuglyt på vinylen!



Music Over Money - mere end en pladeudgivelse

03/09/2013

Music Over Money er udover navnet på en vinyl også navnet på en kampagne, som vi har startet for at sætte fokus på alternativer til de store pladeselskaber. Den etablerede musikbranche mener vi sætter profit over musik i al for høj grad, og derigennem skabes en ensrettet musikscene med al for lidt kunstnerisk frihed. Vi har gennem de seneste måneder på forskellige vis forsøgt at sætte problematikken i fokus, og den 12. oktober udkommer også et album med titlen. På album-coveret står blandt andet:
”You are holding a record that was produced by people who work for pleasure rather than monetary reward. A record that aspires to show that anyone can start purposeful projects and that freeing music of commercial interests will only make it greater. Not a single person who contributed to the making of this record will make any money off its release, and that’s why all the tracks can be downloaded for free online.”

Se hele line-up'et på Music Over Money-vinylen

02/09/2013

SIDE A (Hiphop)
  • Fou Fou ft. Inspectah Deck
  • Aesthetic
  • Pede B
  • Khalazer
  • Jake Juke ft. Khaled
  • Tudsegammelt
SIDE B (Elektronisk)
  • CHLLNGR
  • Inouwee
  • Tantra Clap (DJ Hvad & Yaa Lioness)
  • Filastine & COPYFLEX
  • OKAY FUNKY ft. Mission
A-siden
Hiphop fra sværvægtere og nye håb A-siden på Music Over Money-vinylen rummer 6 hiphop-numre. Her finder man blandt andet solide danske navne som Pede B, der nok bedst er kendt som en af Danmarks dygtigste freestyle-rappere, samt duoen Khalazer, der udgøres af Khal Allan (Ponyblod, Organiseret Riminalitet) og Dr. Lazerlyd (Analogik). Khalazer udgav også i januar en vinyl-single på Kontrafon.

En anden gruppe, der tidligere er udkommet på Kontrafon, er Tudsegammelt, der debuterede sidste år, og siden har turneret landet tyndt med deres fængende live-hiphop. Aesthetic er navnet på en ung dansk rapper, der tidligere har gjort sig bemærket som en del af grime-duoen Sleng, men som nu er gået tilbage mod hiphop’ens rødder og leverer eftertænksom, politisk rap.

Et internationalt præg leveres på A-siden i kraft af Jake Juke, der tidligere har slået sine folder i rapkollektivet Sort Stue, og som denne gang er gået sammen med den palæstinensiske rapper Khaled om et dansk-arabisk bidrag til albummet. Sidst, men ikke mindst, byder A-siden på danske Fou Fou feat. Inspectah Deck fra Wu-Tang Clan.

B-siden
Elektronisk musik i mange afskygninger Fra drømmende dub til digital krigermusik - B-siden af Music Over Money byder på elektroniske kunstnere i mange stilarter.

I den drømmende ende af spektret finder man blandt andet den herboende amerikaner CHLLNGR, der har fået en del omtale i både udlandet og herhjemme for sin blanding af elektronisk dub og analoge klange. Danske Inouwee blander også det digitale med det organiske, når tunge beats, melodisk guitar og frontfigur Signe Marikes bløde vokal smelter sammen.

Mere klub-orienteret musik finder man i kraft af danske Copyflex’ remix af den spanske producer Filastines ”Gendjer2”. Vokalen til sangen leveres af den indonesiske sangerinde Nova Ruth og teksten er et gammel socialistisk digt, hvilket gjorde sangen forbudt i mange år i Indonesien. Okay Funky feat. Mission leverer også klub-stemning med klare referencer til både britisk og caribisk bas-musik.

Sidst, men ikke mindst, byder B-siden af Music Over Money på et nummer med duoen Tantra Clap, der består af DJ Hvad (tidligere kendt som Kid Kishore) samt sangerinden Yaa Lioness. Sammen leverer de på en progressiv krigerisk energi, der får jorden til at skælve.

Music Over Money-vinylen udkommer den 12. oktober.

Kontrafon udgiver Inspectah Deck fra Wu-Tang Clan

27/08/2013

Det kunne næsten lyde for godt til at være sandt. Et lille dansk non-profit pladeselskab udgiver en af hiphop'ens kæmper.
Den 12. oktober udkommer dog imidlertid en 12" vinyl fra Kontrafon med titlen Music Over Money, og blandt de 11 sange på vinylen finder man blandt andet "Black Shotz Red Cupz" produceret af danskeren Fou Fou fra producerkollektivet Stoned Academy, og med vokal af Jason Hunter, bedre kendt som Inspectah Deck – en del af den legendariske hiphop-gruppe Wu-Tang Clan.

Samarbejdet mellem de to kunstnere kom i stand efter Inspectah Deck på nettet hørte en række beats produceret af den danske producer. Inspectah Deck var imponeret over de tilbagelænede, New York-inspirerede beats, og snart efter tog han kontakt til danskeren - et samarbejde, der har resulteret i ”Black Shotz Red Cupz” og et endnu unavngivet nummer på rapperens næste soloalbum.

Music Over Money-vinylen indeholder udover Fou Fou feat. Inspectah Deck også 10 andre nye sange fra forskellige danske kunstnere. Hele line-up'et offentliggøres i næste uge.

Music Over Money

10/08/2013

Kontrafon er gået i gang med et nyt stort projekt. Det største til dato!
Projektet hedder Music Over Money, og du har måske set plakaterne med budskabet, som hænger rundt i København.

Vi er stadig ret hemmelighedsfulde omkring, hvad Music Over Money-projektet rummer, men vi kan fortælle så meget, at det er det største vi nogensinde har lavet, og vi glæder os super meget til at løfte sløret for det hele! Det sker meget snart!




Ny fantastisk video!

17/05/2013

Vi har ventet i spænding, og nu er den her!
Musikvideoen til "Falder ikk' for dig" med Vakili feat. Bashir Billow er landet!

Videoen er instrueret af den Danish Music Awards-vindende instruktør HecticMundo.
Han har tidligere stået bag videoerne til bl.a. Shaka Loveless "Tomgang" og Chancho og Mighty Malas "Cykeltur", der er udgivet på Kontrafon.

Vi synes den nye sang og musikvideo noget af det aller bedste til dato fra både Vakili, Bashir Billow, HecticMundo og Kontrafon!
Så ja...Tjek videoen ud :-)



Vinylen med sangen kan købes i vores WEBSHOP og downloades gratis HER
Du kan læse mere om sangen på Modkraft.dk

Ny musikvideo

10/04/2013

Tre nye vinylsingler har Kontrafon indtil videre præsenteret i 2013.
Vinylerne byder på hiphop-kunstnerne Khalazer, StektFlesk, Mund De Carlo og Vakili

Alle vinyler kan købes i vores WEBSHOP og downloades gratis HER

Indtil videre har vi kunnet præsentere musikvideoer til
Mund De Carlos "Alt før men er ligegyldigt"
og Khalazers "Ik' Nok Hash"

Nu kan vi så også præsentere en ny video til sangen "Farveblind" med StektFlesks feat Mund De Carlo
Se den her:


Ny musik til gratis download

15/02/2013

Så er de tre nye Kontrafon-vinyler lagt til gratis download her på hjemmesiden!

Det betyder, at man kan høre Mund De Carlo, Khalazer, Vakili og StegtFlesk på sin computer og mp3-afspiller.
Bare klik ind under "Downloads"

Hvis man gerne vil støtte Kontrafon, så kan sangene også købes på Itunes.

Køb Khalazer på Itunes HER
Køb StektFlesk på Itunes HER
(Af en mystisk grund er Vakili + Mund De Carlo endnu ikke kommet på Itunes - det kommer meget snart!)

Derudover kan sangene selvfølgelig også købes på eksklusiv vinyl i vores
WEBSHOP


Snart kommer der i øvrigt musikvideo til Vakili feat. Bashir Billows nummer "Falder Ik' For Dig". Glæd jer!
Og hvis man i ikke allerede har tjekket det ud, så er der allerede kommet musikvideoer til Mund De Carlos "Alt før men er ligegyldigt" og Khalazers "Ik' Nok Hash".

Tjek videoerne her:





Ny Kontrafon webshop!

06/02/2013

Vi har fået vores egen webshop!
Det betyder, at man fra nu af kan købe vinyler, muleposer, t-shirts og meget mere direkte fra os!

Man kan f.eks. lige nu købe de tre helt nye vinyler med Mund De Carlo, Khalazer, Vakili og StegtFlesk, som lige er udkommet!

TJEK WEBSHOPPEN UD HER

Og husk, at vi kommer forbi Aalborg og Aarhus i denne weekend, hvor man kan høre kunstnerne live!

Fredag den 8. februar - Radar, Aarhus
Lørdag den 9. februar - 1000Fryd, Aalborg

Vi ses!

Tre nye vinyler udkommer den 25. januar!

06/01/2012

2013 er landet, og det samme er snart tre nye vinyl-singler udgivet på Kontrafon!
Vi er meget stolte af at kunne præsentere kunstnerne Mund De Carlo, Khalazer, Vakili og StegtFlesk.

Man kan læse mere om alle de nye artister under "Kunstnere" og mere om de nye vinyler under "Udgivelser".

Vi holder releasefester i både København, Aarhus og Aalborg.
Så lige meget hvor man bor i landet, har man mulighed for at opleve kunstnerne live og få fingre i en af de 3 x 300 vinyler.

Releasefesterne ligger på følgende datoer:

Fredag den 25. januar - KB18, København
Fredag den 8. februar - Radar, Aarhus
Lørdag den 9. februar - 1000Fryd, Aalborg

Til releasefesterne kan alle artisterne opleves live, og pladerne kan købes til en billig penge.
Som altid lægges musikken også til gratis download her på hjemmesiden i midten af februar.
Vi håber vi ses til releasefesterne!




Kontrafon i DMA og Forbrydelsen 3

20/11/2012
Lige nu arbejder vi på højtryk med at få tre nye vinylsingler til tryk.
Vi vil ikke helt afsløre hvem vi udgiver endnu, men vi lover at det bliver godt!

Mens der ventes på afsløringen af de nye kunstnere, kan man lige tjekke lidt Kontrafon-lir ud.


For nyligt blev Danish Music Awards afholdt, og det var som sædvanlig en hyldest til kedelig dansk popmusik.
Raske Penge og Klumben var dog inviteret til at optræde (selvom de ingen priser fik), og Raske Penge valgte at have en Kontrafon-t-shirt på til den lejlighed som en tak, fordi vi troede på hans musik fra start.


Et mere random eksempel på Kontrafon i medierne finder man i afsnit 9 af DR-serien Forbrydelsen 3.
Her kunne man se et Kontrafon-klistermærke optræde på en af karakterernes computer. Hvordan det er endt der har vi vitterligt ingen idé om :-)

Kontrafon I P6 Beat

17/08/2012

I går var Shuki fra Kontrafon i P6 Beat for at snakke om Kontrafons anti-kommercielle projekt.
Vi var inviteret i anledning af at MCA fra Beastie Boys i sit testamente har skrevet, at hans musik ikke må bruges i reklamer.

Snakken gik bl.a. på hvad vores overskud går til, hvorfor vi udgiver musik som vi gør og hvorfor kunstnere vælger os.
Hør indslaget HER

Sonic Zone her


Johan Dam Farkas

Johan Dam Farkas

Johan Dam Farkas

Johan Dam Farkas

Chancho + Mala, Ham Der Hasse og Tudsegammelt er UDSOLGT

15/07/2012

Vi er meget stolte af at kunne fortælle, at de sidste to vinyler vi udgav er udsolgt på vinyl.
Pladerne bliver ikke genoptrykt, så er man en af de 300, der fik sig anskaffet en plade, kan man nu officielt føle sig heldig :-)

Sangene ligger selvfølgelig stadig til gratis download, og vil man støtte os kan de også købes på Itunes.

Kontrafon På Roskilde Festival

18/06/2012

I år vil Kontrafon være at finde på Roskilde Festival alle dage i Sonic Zone lige ved siden af Pavilion scenen.

Her vil du få mulighed for at købe vores plader, noget merchandise og så har vi også en lille overraskelse til jer...GLÆD JER
Læs mere om Sonic Zone her

NY MUSIKVIDEO TIL "På Landet"

16/05/2012

Den sidste musikvideo fra de seneste Kontrafon-singler er ude nu! Det drejer sig om sangen "Pa Landet" med hiphop-gruppen Tudsegammelt.
Tjek den og spred den!

Husk at vinylen, som kun er lavet i 300 eksemplarer, stadig kan købes i butikkerne.



MUSIKVIDEO TIL "CYKELTUR"

02/05/2012

Så er den endelig landet - Musikvideoen til Chanco + Mighty Malas "Cykeltur"
Vinylen kan stadig fås i butikkerne.